Geoteknisk Projektleder – Jylland

Andreasen og Hvidberg A/S er en geoteknisk rådgivende virksomhed, der løser opgaver indenfor byggeprojekter, havneprojekter og anlægsprojekter for Vejdirektoratet samt en lang række mindre projekter.

Vi har klare ambitioner om vækst og styrkelse af organisationen, og søger derfor en erfaren projektleder med mulighed for at indgå i ledelsesteamet på vores hovedafdeling i Svenstrup syd for Aalborg.

Geoteknisk Projektleder

Jylland

Din rolle

Du får en bred intern/ekstern kontaktflade med både selvstændig projektledelse, forskelligartede geotekniske opgaver samt deltagelse på større infrastruktur- og anlægsprojekter i sparring med kolleger. Dine primære ansvarsområder som projektleder bliver følgende:

  • Planlægning herunder tilbudsgivning, styring af økonomi og gennemførelse af opgaver
  • Projektstyring og faglig sparring for at sikre de gode geotekniske løsninger
  • Kvalitetssikring for at sikre en høj faglig standard
  • Intern udvikling og vidensdeling

Du bliver en del af et stærkt team af geoteknikere med fokus på faglig sparring og tæt samarbejde. Vi sætter pris på innovation og udvikling hvilket også præger vores hverdag – både internt men også eksternt til at finde de gode geotekniske løsninger.

Der vil potentielt være mulighed for ledelsesansvar i rollen som ‘spillende træner’, hvis du har ambitioner herom.

Din profil

Du trives med selvstændigt ansvar og motiveres samtidigt af at skabe resultater som del af et team. Du har en analytisk og struktureret tilgang til dine projekter med fokus på både overblik og eksekvering.

  • Ingeniør/Geoteknisk uddannelse og mindst 7 års erfaring med geoteknik og mindst 5 år med projektledelse
  • Faglig generalist ideelt med let erfaring indenfor alle discipliner
  • Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Bred teknisk forståelse og flair for IT
  • Kommunikerer flydende på dansk i både skrift og tale og godt på engelsk
  • Stærke analytiske evner

Om virksomheden

Andreasen & Hvidberg har en kompetent stab af medarbejdere med faglig baggrund som blandt andet ingeniør, geolog, naturgeograf, geotekniker, laborant, miljøtekniker, teknisk assistent og boreformænd.

Vi er kendetegnet ved et innovativt miljø og en flad organisation, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Sammenholdet er stærkt og omgangstonen uhøjtidelig med afsæt i en kultur, hvor gensidig hjælpsomhed og respekt for hinandens fagligheder sætter dagsordenen.

Next step

Vi ser frem til at høre fra dig. Vi ønsker at sikre det rigtige match og samarbejder derfor med konsulentvirksomheden blue search & selection. Send venligst målrettet ansøgning og cv som pdf mrk. ”Projektleder – Svenstrup” til konsulent Gustav Wenneberg: gw@bluesearch.dk.

Angiv venligst hvilke uger i juni, juli og august, hvor du ikke træffes.

Samtaler afholdes løbende. Vi er fleksible omkring ønsket opstart. Spørgsmål til processen rettes til Gustav på 27 64 27 27. Spørgsmål til selve stillingen rettes til Direktør Jens Jakob Porsmose på 40 44 63 88. Dine data behandles i henhold til retningslinjer for GDPR.

Jylland
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Tel: 98 14 32 00

Sjælland
Toppevadvej 46, Ganløse
3660 Stenløse
Tel: 29 75 75 00

Din geotekniker

Vi er blandt Danmarks største uafhængige geotekniske virksomheder og er foretrukken samarbejdspartner for en bred vifte af kunder. Vi hjælper projekter i hele landet godt fra start. Skal vi også hjælpe dig? 

Jylland
Svenstrup Bane Alle 15
9230 Svenstrup J
Tlf: 98 14 32 00

Sjælland
Toppevadvej 46, Ganløse
3660 Stenløse
Tlf: 29 75 75 00