Invitation: Vi er flyttet

Efter 50 år i branchen, og mere end 50.000 udførte boringer, har vi købt 5000 m2 jord og bygget 500 m2 kontorer og 500 m2 lager i Svenstrup. Vi vil så gerne vise vores nye lokaler frem, og det vil derfor glæde os meget at hilse på vores kunder, sam­arbejdspartnere, leverandører, venner og familie til julehygge med sliders og “gode gammeldags æbleskiver” med gløgg.

Vi ses d. 6. december kl. 14–17 på Svenstrup Bane Alle 11.

Med venlig hilsen
Jens Jakob Porsmose

Invitation

Relationsskabende projektleder indenfor miljø søges til geoteknisk virksomhed i vækst

Brænder du for at arbejde med miljøopgaver indenfor jord og grundvand i en af Nordjyllands førende geotekniske virksomheder? Kan du lide en hverdag, hvor du får stor indflydelse? Kunne du tænke dig at arbejde i en flad og uformel struktur, hvor der er et stærkt socialt sammenhold? Læs med her.

Vær med til at sikre en fortsat succes

Andreasen & Hvidberg A/S er inde i en positiv udvikling og får større og mere komplekse opgaver. Virksomheden er netop flyttet til nyt domicil i Svenstrup, hvor vi har fået endnu mere plads til at udvide vores miljøafdeling. Vi søger derfor en geolog eller miljøingeniør med erfaring inden for miljøopgaver, og med lyst til at styrke vores miljøafdeling i samarbejde med resten af miljøteamet. I jobbet er det vigtigt at du har lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt, og dermed bidrage til at sikre den fortsatte succes og udvikling for Andreasen og Hvidberg A/S og vores kunder.

Det får du

Du får en varieret og selvstændig hverdag i samspil med højt kvalificerede kolleger, samarbejdspartnere og kunder. Du får medansvar for den daglige ’produktion’ i miljøteamet. Virksomheden er kendetegnet ved et innovativt miljø, en flad organisation og hurtige beslutningsgange. Her er et godt socialt sammenhold og en uhøjtidelig omgangstone. Kulturen er kendetegnet ved respekt for hinanden og en stor grad af hjælpsomhed i hverdagen. Du får gode muligheder for at få indflydelse på din faglige udvikling og tilrettelæggelse af et personligt udviklingsforløb, der blandt andet vil indeholde løbende efteruddannelse. Efterspørgsel på miljøopgaver er stigende, og derfor kan du være med til at løfte Andreasen & Hvidberg til det næste niveau.

Jobbet

Miljøopgaverne fylder mere hos Andreasen & Hvidberg, og derfor søger vi en erfaren geolog eller miljøingeniør til vores Miljøteam. Hverdagen er varieret, og du planlægger selv dine opgaver og initiativer. Vi søger en person med 5 års erfaring. Din hverdag vil bl.a. indeholde:

  • Koordinering og styring af opgaver i miljøafdelingen
  • Udarbejdelse af tilbud på miljøopgaver
  • Udarbejdelse af §8 og §19 ansøgninger
  • Udførelse og afrapportering af indledende og afgrænsede forureningsundersøgelser
  • Udarbejdelse af risikovurderinger
  • Udførelse af miljøtilsyn
  • Jordhåndtering
  • Feltarbejde

Hvem er du?

Du skal kunne se sig selv i en uformel organisation hvor du er den som ved mest om miljøområdet. Du er god til at skabe relationer såvel til dine kolleger som til eksterne samarbejdspartnere. Åbenhed og nysgerrighed kendetegner dig, og du har fokus på det gode samarbejde. Du har erfaret, at du er typen, der indgyder tillid både overfor kolleger og samarbejdspartnere. Da du får en stor snitflade, er det vigtigt, at du kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på en god og tydelig måde, til forskellige modtagere. Du kommer på banen med initiativer, forbedringsforlag og optimeringspunkter for virksomheden. Du er:

  • Uddannet geolog eller miljøingeniør
  • Struktureret og resultatorienteret
  • Jordbunden og tager ansvar
  • Arbejdsom og fleksibel
  • Pålidelig og ordentlig i alle sammenhænge

Virksomheden

Andreasen & Hvidberg A/S er stiftet i 1968, og er i dag blandt Nordjyllands førende geotekniske virksomheder og har opnået kraftig vækst indenfor forureningsundersøgelser. Med base i Svenstrup dækker virksomheden hele Nordjylland, og med vores store bredde i faggrupper – ingeniører, geologer, naturgeografer, laboranter, miljøteknikere, boreformænd, tekniske assistenter – kan vi rådgive i såvel simple som komplekse opgaver. Læs mere på www.aogh.dk

Spørgsmål  

Har du spørgsmål, kan du ringe til Direktør Jens J. Porsmose på 40446388. Stillingen skal besættes snarest muligt, og vi behandler derfor ansøgninger løbende.

Medarbejder til boreteam

Vi har haft vokseværk igennem en årrække, og har derfor brug for at udvide vores virksomhed med en dygtig medarbejder til vores boreteam.

Er du selvstændig, en teamplayer og kan levere høj kvalitet i til tider vanskelige forhold? Trives du med at arbejde i det fri?

Som medhjælper kommer du til at varetage mange forskellige arbejdsopgaver i vores boreteam, hvilket betinger at du er god til at afslutte opgaver. Du kommer til at arbejde på tværs af vores borehold, og med stor kontakt til vores kunder, hvorfor det er vigtigt, at du er en teamplayer og god til at tale med alle typer mennesker.

Medarbejderne og deres kompetencer er kernen i vores arbejde og virksomhedens ansigt udadtil. Derfor ser vi det også som en selvfølge, at vi er med til at videreuddanne vores medarbejdere via relevante kurser og uddannelser.

Vi er blandt Nordjyllands førende geotekniske virksomheder. Vi beskæftiger os med udførelse af geotekniske og miljøtekniske opgaver, der spænder fra udførelse af borearbejde, jordbundsundersøgelser, dimensionering og rådgivning om byggegruber, kloakprojekter, grundvandssænkning, vejanlæg og byggeprojekter.

Virksomheden beskæftiger p.t. 19 medarbejdere og er en røgfri arbejdsplads.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Udførelse af maskinboringer, geoteknik og miljø
  • Udførelse af CPT-målinger
  • Vedligehold af boreudstyr
  • Pladsmand mm

Din profil:

  • Du er praktisk anlagt.
  • Du har måske erfaring fra byggebranchen
  • Du har erfaring/interesse for hydraulisk udstyr/maskiner
  • Du har borecertifikat, eller vil gennemgå kurser/uddannelse for opnåelse heraf
  • Du trives med at arbejde i det fri
  • Du er vant til at bruge en computer
  • Du er engageret og arbejder systematisk og struktureret
  • Du besidder minimum kørekort til lastbil og gerne krancertifikat
  • Du er løsningsorienteret, og har et smittende godt humør

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job med dybe rødder i den nord- og midtjyske jord
  • Gode muligheder for at få indflydelse på din udvikling, både personligt og fagligt
  • En hverdag i tæt samspil med højt kvalificerede kollegaer, samarbejdspartnere og kunder
  • Høj grad af frihed under ansvar
  • Gode løn- og ansættelsesforhold

Ansøgning m.m.

Du bedes sende din ansøgning og CV til Jesper Østergaard Pedersen på mail jop@aogh.dk. Har du nogle spørgsmål, kan du ringe til Jesper Ø. Pedersen på 98 14 32 00.

Ansøgningsfrist er den 1. november 2018.

Medarbejder til laboratorieteam

Vi har haft vokseværk igennem en årrække, og har derfor brug for at udvide vores virksomhed med en ny medarbejder til vores laboratorieteam.

Er du blæksprutten der kan styre alle opgaver – samtidigt med at du bevarer det store overblik? Trives du i et til tider hektisk og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du er den der sætter struktur på opgaverne?

Som laboratoriemedarbejder skal du derfor betragte dig selv som lidt af en blæksprutte, som kommer omkring alle dele af virksomheden, dvs. såvel opgaver i virksomheden, som i felten.

Laboratoriet understøtter produktionen med laboratorieanalyser af jordprøver, komprimeringskontrol, miljøprøveudtagning, vibrationsmålinger, fotoregistrering, indmåling, nivellering, håndboringer og meget, meget mere.

Medarbejderne og deres kompetencer er kernen i vores arbejde og virksomhedens ansigt udadtil. Derfor ser vi det også som en selvfølge, at vi er med til at videreuddanne vores medarbejdere via relevante kurser og uddannelser.

Din daglige arbejdstid vil kunne variere meget mellem arbejde hjemme i laboratoriet og kørsel til de mange forskellige bygge/anlægspladser. Der vil også være administrativt arbejde på kontoret, dog mest afrapportering af resultater.

Vi er blandt Nordjyllands førende geotekniske virksomheder. Vi beskæftiger os med udførelse af geotekniske og miljøtekniske opgaver, der spænder fra udførelse af borearbejde, jordbundsundersøgelser, dimensionering og rådgivning om byggegruber, kloakprojekter, grundvandssænkning, vejanlæg og byggeprojekter.

Virksomheden beskæftiger pt. 19 medarbejdere og er en røgfri arbejdsplads.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Laboratorieforsøg
  • Geotekniske feltforsøg
  • Komprimeringskontrol
  • Feltarbejde med udtagning af miljøprøver/geoteknik
  • Indmåling med GPS/nivelleringsapparat
  • Fotoregistrering

Din profil:

  • Du er praktisk anlagt.
  • Du har måske erfaring fra byggebranchen
  • Du har lyst til at lære mere om geoteknik, miljø og kvalitet
  • Du er udadvendt, ikke konfliktsky og har “ben i næsen”
  • Du er videbegærlig, engageret og arbejder systematisk og struktureret
  • Du besidder minimum kørekort til personbil
  • Du er løsningsorienteret, og har et smittende godt humør
  • Du er vant til at bruge excel mm.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med en positiv udvikling
  • Et job med gode muligheder for personlig og faglig udfordring
  • En uformel omgangstone med gode kollegaer
  • Fuldtidsstilling på funktionærlignende vilkår samt pensions- og sundhedsforsikring
  • Tiltrædelse efter aftale

Ansøgning m.m.

Du bedes sende din ansøgning og CV til direktør Jens J. Porsmose. Har du nogle spørgsmål, kan du ringe til Jens J. Porsmose på 98 14 32 00.

Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2018.