Relationsskabende projektleder indenfor miljø søges til geoteknisk virksomhed i vækst

Brænder du for at arbejde med miljøopgaver indenfor jord og grundvand i en af Nordjyllands førende geotekniske virksomheder? Kan du lide en hverdag, hvor du får stor indflydelse? Kunne du tænke dig at arbejde i en flad og uformel struktur, hvor der er et stærkt socialt sammenhold? Læs med her.

Vær med til at sikre en fortsat succes

Andreasen & Hvidberg A/S er inde i en positiv udvikling og får større og mere komplekse opgaver. Virksomheden er netop flyttet til nyt domicil i Svenstrup, hvor vi har fået endnu mere plads til at udvide vores miljøafdeling. Vi søger derfor en geolog eller miljøingeniør med erfaring inden for miljøopgaver, og med lyst til at styrke vores miljøafdeling i samarbejde med resten af miljøteamet. I jobbet er det vigtigt at du har lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt, og dermed bidrage til at sikre den fortsatte succes og udvikling for Andreasen og Hvidberg A/S og vores kunder.

Det får du

Du får en varieret og selvstændig hverdag i samspil med højt kvalificerede kolleger, samarbejdspartnere og kunder. Du får medansvar for den daglige ’produktion’ i miljøteamet. Virksomheden er kendetegnet ved et innovativt miljø, en flad organisation og hurtige beslutningsgange. Her er et godt socialt sammenhold og en uhøjtidelig omgangstone. Kulturen er kendetegnet ved respekt for hinanden og en stor grad af hjælpsomhed i hverdagen. Du får gode muligheder for at få indflydelse på din faglige udvikling og tilrettelæggelse af et personligt udviklingsforløb, der blandt andet vil indeholde løbende efteruddannelse. Efterspørgsel på miljøopgaver er stigende, og derfor kan du være med til at løfte Andreasen & Hvidberg til det næste niveau.

Jobbet

Miljøopgaverne fylder mere hos Andreasen & Hvidberg, og derfor søger vi en erfaren geolog eller miljøingeniør til vores Miljøteam. Hverdagen er varieret, og du planlægger selv dine opgaver og initiativer. Vi søger en person med 5 års erfaring. Din hverdag vil bl.a. indeholde:

  • Koordinering og styring af opgaver i miljøafdelingen
  • Udarbejdelse af tilbud på miljøopgaver
  • Udarbejdelse af §8 og §19 ansøgninger
  • Udførelse og afrapportering af indledende og afgrænsede forureningsundersøgelser
  • Udarbejdelse af risikovurderinger
  • Udførelse af miljøtilsyn
  • Jordhåndtering
  • Feltarbejde

Hvem er du?

Du skal kunne se sig selv i en uformel organisation hvor du er den som ved mest om miljøområdet. Du er god til at skabe relationer såvel til dine kolleger som til eksterne samarbejdspartnere. Åbenhed og nysgerrighed kendetegner dig, og du har fokus på det gode samarbejde. Du har erfaret, at du er typen, der indgyder tillid både overfor kolleger og samarbejdspartnere. Da du får en stor snitflade, er det vigtigt, at du kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på en god og tydelig måde, til forskellige modtagere. Du kommer på banen med initiativer, forbedringsforlag og optimeringspunkter for virksomheden. Du er:

  • Uddannet geolog eller miljøingeniør
  • Struktureret og resultatorienteret
  • Jordbunden og tager ansvar
  • Arbejdsom og fleksibel
  • Pålidelig og ordentlig i alle sammenhænge

Virksomheden

Andreasen & Hvidberg A/S er stiftet i 1968, og er i dag blandt Nordjyllands førende geotekniske virksomheder og har opnået kraftig vækst indenfor forureningsundersøgelser. Med base i Svenstrup dækker virksomheden hele Nordjylland, og med vores store bredde i faggrupper – ingeniører, geologer, naturgeografer, laboranter, miljøteknikere, boreformænd, tekniske assistenter – kan vi rådgive i såvel simple som komplekse opgaver. Læs mere på www.aogh.dk

Spørgsmål  

Har du spørgsmål, kan du ringe til Direktør Jens J. Porsmose på 40446388. Stillingen skal besættes snarest muligt, og vi behandler derfor ansøgninger løbende.